topbanner_hold2017

Holdet til Cirkusrevyen 2017 er sat: "Vi tager en sæson mere"

29. juni 2016
retur


Stjernerne i årets Cirkusrevy tager en sommer mere og glæder sig til i fællesskab at skabe flere fantastiske revyøjeblikke.

Hent pressemeddelelse og - billeder her 


Hvorfor slutte noget, som er godt begyndt? Sådan spørger direktør Torben "træsko" Pedersen og holdet bag Cirkusrevyen sig selv og hinanden godt halvvejs inde i første sæson. For de er ikke færdige med hinanden - det stærke felt, der står bag Cirkusrevyen i år. Faktisk er der så megen god energi og kreativitet i luften i det glade team, at de slet ikke kan vente med i fællesskab at skabe endnu en forrygende revyforestilling. Det gælder skuespillerne, Lise Baastrup, Ulf Pilgaard, Henrik Lykkegaard, Niels Ellegaard og Lisbet Dahl - sidstnævnte naturligvis også i rollen som instruktør - men også kapelmester James Price, koreograf René Vinther og kostumier Henrik Børgesen. Scenografen skifter imidlertid ansigt til næste sæson, idet Nina Schiøttz vender tilbage til teltet.

En bragende debut
Lise Baastrup er årets store nyhed i Cirkusrevyen. Som debutant har hun taget både publikum, anmeldere og sine kolleger med storm. Selv tager hun rosen med ophøjet ro og glæder sig over sin plads på holdet næste år: "Jeg er da lettet over, at første sæson er 'godkendt', og at jeg har gjort det så tilpas godt, at jeg får lov at tage en mere. Det giver på én gang ro og også lidt pres, fordi jeg skal leve op til præstationen i år. Men jeg er født konkurrencemenneske og har derfor kampgejsten til at give den en kæmpe skalle også til næste sommer."

Lise glæder sig over den varme modtagelse, hun har fået af sine erfarne kolleger: "Det føles jo næsten som at have fået en revy-familie. Der er så god en stemning blandt os bag scenen, at det til tider kan være svært at tage hjem om aftenen. Det er sådan en dejlig sommerhusfølelse med grineflip mindst én gang om dagen."

Der er lagt op til grineflip i massevis, når Cirkusrevyen spiller igen i 2017.

Premieren er sat til torsdag den 18. maj kl. 20.00.

Forsalget til sæson 2017 starter fredag den 1. juli 2016 kl. 12.00
her fra hjemmesiden eller på telefon 3963 3802.

KLIK HER FOR AT KØBE BILLETTER - ELLER RING PÅ 39 63 38 02

Kontakt & åbningstider


Gå til Kontaktinfo
Email: info@cirkusrevyen.dk

Billetkontor: Tlf. 39 63 38 02
Alle ugens dage: kl. 12-18 - søndag lukket
Alle forestillingsdage: kl. 12-20/kl. 21

Administrationskontor - Tlf. 39 63 46 30
Hele året - hverdage kl. 12-16

Hold dig opdateret



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag med jævne
mellemrum nyheder om Cirkusrevyen, arrangementer
i teltet på Dyrehavsbakken, samt tilbud fra vores
restauranter.


Afmeld

Cirkusrevyen anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html