Studentermedhjælper til regnskabsafdelingen

12. april 2017
retur

Søger du et deltidsjob i forbindelse med din uddannelse? Så er du måske vores match?

Vi søger en studentermedhjælper til assistance i regnskabsafdelingen som minimum i sæsonen 2017 - til og med udgangen af august/september med mulighed for forlængelse.

Hvem er vi?
Vi er en familiedrevet virksomhed, der ud over Cirkusrevyen ejer og driver Korsbæk på Bakken samt 3 spil, 9 kørende forlystelser og yderligere 4 restaurationer i forlystelsesparken Dyrehavsbakken nord for København. Vi deltager selv aktivt i den daglige drift.

Vi har hjemsted på Bakken, som er verdens ældste forlystelsespark og blandt de mest besøgte attraktioner i Danmark. Bakkens knap 160 forretninger ejes af over 50 selvstændige forretningsdrivende (teltholdere), der driver deres egne forretninger i overensstemmelse med mangeårige traditioner og et sæt af formelle regler på grunde udlejet af Naturstyrelsen/staten.

Vi servicerer både Cirkusrevyen, Korsbæk på Bakken og vores øvrige forretninger på Dyrehavsbakken.


Vi tilbyder:

  • Et spændende, lærerigt og til tider hektisk job
  • Et uformelt og hyggeligt arbejdsmiljø med højt til loftet og plads til alle
  • Faglig sparring og erfaring på CV'et

Jobfunktioner:

  • Daglig omsætningsregistrering
  • Konterings- og afstemningsopgaver
  • Diverse ad hoc-opgaver - herunder kopiering, arkivering, posthåndtering m.v.

Arbejdsopgaverne kan tilpasses, varieres og udvikles i henhold til dine kvalifikationer og selskabets behov.


Dine faglige kvalifikationer:

  • Kundskaber fra en igangværende økonomiuddannelse herunder bogholderiprincipper
  • Kendskab til Microsoft Excel
  • Kendskab til Navision er en fordel

Dine personlige kvalifikationer:

  • Du er udadvendt og serviceminded
  • Du fungerer godt i et team, men kan også arbejde selvstændigt
  • Du har overblik, akkuratesse og omhyggelighed som fokuspunkter
  • Du er mødestabil og fleksibel mht. arbejdstider
  • Du er energisk med masser af gå på mod
  • Du har et godt humør og bidrager til et velfungerende samarbejde med kolleger og medarbejdere
  • Du er omstillingsparat, loyal og pligtopfyldende


Arbejdstid:
10-25 timer ugentligt efter nærmere aftale. Fleksibel og forskudt arbejdstid tilpasset studiet.

Arbejdssted:
Vores administrationskontor på Dyrehavsbakken 85, 2930 Klampenborg

Tiltrædelse:
Snarest muligt

Løn:
Vi tilbyder gode arbejdsvilkår og en aflønning, der matcher dine kvalifikationer.

Ansøgning:
Skriftlig ansøgning med CV gerne bilagt foto sendes snarest muligt og senest den 25. april 2017
til økonomichef Kaj Kjeldgaard pr. mail til
regnskab@cirkusrevyen.dk eller pr. post til Cirkusrevyen, Postboks 40, 2930 Klampenborg.

Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til Kaj Kjeldgaard på ovenstående mail.

Se mere om virksomheden på hjemmesiden og på
korsbaek-bakken.dk.

Kontorets åbningstid: Kl. 8.30-16.30



BAKKENS SÆSON 2017
Åbningsdage:
Torsdag den 30. marts til og med søndag den 2. april
Fredag den 7. til og med mandag den 17. april
Fredag den 21. til og søndag den 23. april
Herefter alle dage i perioden fredag den 28. april til og med torsdag den 31. august alternativt den 3. september


KLIK HER FOR AT KØBE BILLETTER TIL 2017 - ELLER RING PÅ 39 63 38 02

Kontakt & åbningstider


Gå til Kontaktinfo
Email: info@cirkusrevyen.dk

Billetkontor: Tlf. 39 63 38 02
Alle hverdag kl. 12-16

Administrationskontor - Tlf. 39 63 46 30
Hele året - hverdage kl. 12-16

Hold dig opdateret



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag med jævne
mellemrum nyheder om Cirkusrevyen, arrangementer
i teltet på Dyrehavsbakken, samt tilbud fra vores
restauranter.


Afmeld

Cirkusrevyen anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html