Årets revyhold fik fødderne i cement

25. april 2019
retur
Forberedelserne til Cirkusrevyen 2019 er i fuld gang, og hele holdet glæder sig til at byde glade gæster fra hele landet velkommen hele sommeren.

De fem skuespillere i årets revy Ulf Pilgaard, Lisbet Dahl, Henrik Lykkegaard, Lise Baastrup og Karsten Jansfort varmede op til premieren med det traditionsrige "Fødder i cement" onsdag den 24. april.

Her lagde revystjerner sko og strømper og satte deres fodaftryk i en flise foran Cirkusrevyen som optakt til årets premiere torsdag den 23. maj

For en af revyens skuespillere, Karsten Jansfort, er det første gang, han kunne sætte sit fodaftryk foran det berømte revytelt, som en lang række af Cirkusrevyens personligheder siden 1988 har gjort det.

"Jeg håber, at jeg ikke bare sætter et aftryk i cementen, men forhåbentlig også på scenen som en del af Cirkusrevyens lange historie. Det bliver da sjovt om 20 år at gå forbi teltet og se, om jeg stadig kan passe samme skostørrelse," siger Karsten Jansfort.

Mere end 80.000 har allerede sikret sig billet til Danmarks største og sjoveste revy, og Cirkusrevyens instruktør Lisbet Dahl ser frem til at vise, hvad holdet i månedsvis har arbejdet på. 

"Vi glæder os til at se en masse gæster til en smuk, vidunderlig og begavet revy, og hele holdet arbejder hårdt for at skabe en helt fantastisk forestilling," siger Lisbet Dahl.

Cirkusrevyen 2019 har premiere den 23. maj og har sidste forestilling den 31. august. Cirkusrevyen spiller desuden i Aalborg Kongres & Kultur Center fra den 5. til den 8. september 2019. 

Om "Fødder i cement"

Siden 1988 har skuespillerne i Cirkusrevyen hvert år sat deres fodaftryk i en cementflise, der lægges ned i belægningen foran teltet. Det første år lagde Lisbet Dahl, Ulf Pilgaard, Claus Ryskjær, Kai Løvring og Jeanne Boel fødder til aftrykket. 

Samme år fik Torben "Træsko" Pedersen også opført den nye Cirkusrevy-bygning med den karakteristiske bue, som sammen med teltet er vartegnet for Cirkusrevyen. Siden har talrige ikoner fra Cirkusrevyen lagt fødder i cement som opvarmning til en fantastisk revysæson.



KLIK HER FOR AT KØBE BILLETTER TIL 2019 - ELLER RING PÅ 39 63 38 02

Kontakt & åbningstider


Gå til Kontaktinfo
Email: info@cirkusrevyen.dk

Billetkontor: Tlf. 39 63 38 02
Åbent hverdage kl. 12 - 16

Administrationskontor: Tlf. 39 63 46 30
Hele året - hverdage kl. 12 - 16

Hold dig opdateret



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag med jævne mellemrum nyheder om Cirkusrevyen, arrangementer i TELTET på Bakken samt tilbud fra vores restauranter.



Cirkusrevyen anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK