Praktikant med flair for kommunikation og sociale medier

4. oktober 2017
retur

Vi søger en praktikant til i samarbejde med marketingschefen og afdelingen at håndtere intern og ekstern kommunikation gennem sociale medier, nyhedsbreve m.m. Vi forventer, at du tager ansvar og selvstændigt kan løse de udfordringer, du møder på din vej. Du bliver en del af et åbent og meget dynamisk team, hvor vi alle løfter i flok.


Dine arbejdsopgaver

  • Administration og udvikling af indhold til Facebook og andre sociale medier samt nyhedsbreve.
  • Assistance ved forskelligartede opgaver inden for kommunikation og PR.
  • Bidrag med ideer til kreative kampagner og indhold.
  • Medvirkende til at udforme social media strategi.
  • Diverse ad hoc opgaver.


Du er i øvrigt til stede på Bakken, når der afholdes events, arrangementer eller særlige begivenheder. Der må derfor forventes lange arbejdsdage i højsæsonen samt i weekenderne.


Om dig

  • Du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for kommunikation, marketing, branding e.l., hvor du skal indgå i et praktikforløb af 3-6 måneders varighed.
  • Du er en rutineret bruger af sociale medier og fuld af gode idéer.
  • Du kan skabe historier samt formulere dig velformuleret og fejlfrit på dansk.
  • Du trives i et hektisk miljø, hvor to dage sjældent er ens.
  • Du er initiativrig og kan arbejde selvstændigt.
  • Du kan overholde deadlines og er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver.
  • Du er lærenem.


Erfaring med fotografering, videoredigering og Adobes programmer er i øvrigt et plus, ligesom det er en fordel, hvis du har kendskab til Mailchimp.



Hvem er vi?
Vi er en familiedrevet virksomhed, der ud over Cirkusrevyen ejer og driver Korsbæk på Bakken samt 3 spil, 9 kørende forlystelser og yderligere 4 restaurationer i forlystelsesparken Dyrehavsbakken nord for København. Vi deltager selv aktivt i den daglige drift.
Vi har hjemsted på Bakken, som er verdens ældste forlystelsespark og blandt de mest besøgte attraktioner i Danmark. Bakkens knap 160 forretninger ejes af over 50 selvstændige forretningsdrivende (teltholdere), der driver deres egne forretninger i overensstemmelse med mangeårige traditioner og et sæt af formelle regler på grunde udlejet af Naturstyrelsen/staten.


Søger du en praktikplads i forbindelse med din uddannelse? Så er du måske vores match - Vi søger en praktikant i min. 3 til 6 måneder til at styrke vores online tilstedeværelse.

Du vil blive tilknyttet både Cirkusrevyen, Korsbæk på Bakken og vores øvrige forretninger på Dyrehavsbakken.


Vi tilbyder:

  • Et spændende job i verdens ældste forlystelsespark, hvor ingen dage er ens.
  • Et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet og plads til alle.
  • Mulighed for eget præg på praktikforløbet og tilhørende opgaver.
  • Faglig sparring og erfaring på CV'et.


Praktikken er ulønnet.


Arbejdstid: Gennemsnitligt 37 timer pr. uge.

I Bakkesæsonen forskudt arbejdstider på alle ugens dage mellem kl. 9.00 og 24.00
Uden for Bakkens sæson inden for almindelig kontortid

Arbejdssted: Vores administrationskontor på Dyrehavsbakken, 2930 Klampenborg
Tiltrædelse: Snarest muligt


Er det dig vi søger?
Så send en skriftlig ansøgning til salgs- og marketingschef Linda Maria Fabian på
linda@cirkusrevyen.dk, hvor du også er velkommen til at indhente yderligere oplysninger.


KLIK HER FOR AT KØBE BILLETTER TIL 2017 - ELLER RING PÅ 39 63 38 02

Kontakt & åbningstider


Gå til Kontaktinfo
Email: info@cirkusrevyen.dk

Billetkontor: Tlf. 39 63 38 02
Åbent hverdage kl. 12 - 16

Administrationskontor: Tlf. 39 63 46 30
Hele året - hverdage kl. 12 - 16

Hold dig opdateret



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag med jævne
mellemrum nyheder om Cirkusrevyen, arrangementer
i teltet på Dyrehavsbakken, samt tilbud fra vores
restauranter.


Afmeld

Cirkusrevyen anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html