Stjerneregn over Cirkusrevyen

20. maj 2016
retur

Fotos fra forestillingen kan downloades herfra 
  
Anmelderne er enige - Cirkusrevyen 2016 er en fem-stjernet oplevelse med skarp politisk satire, tradition og fornyelse!

Der hersker altid en helt speciel stemning i baren bag teltet, når premieren er forbi. Alle er lettede, glade, og stemningen er høj. Den længe ventede premiere, som et halvt hundrede mand har knoklet i døgndrift for at nå, er veloverstået med stående applaus fra de 1316 feststemte gæster.

Bare en time, efter tæppet gik ned, kom de første anmeldelser. Spændingen var intens, lige indtil meldingen lød: "Fem stjerner i Ekstrabladet, fem stjerner i BT, fem stjerner i Jyllands-Posten, og resten må vi vente på til i morgen". Det var en stolt direktør, Torben 'Træsko' Pedersen, der traditionen tro trådte op i baren og overbragte de gode nyheder. Jublen ville ingen ende tage.

For det er med taknemmelig ydmyghed, at holdet bag Cirkusrevyen igen i år høster roser fra anmelderne. Succesen bliver aldrig taget for givet, og hvert år er det forfra med materiale, scenografi, musik og koreografi. At det hele er lykkedes endnu engang, er anmelderne enige om. De fremhæver særligt den skarpe politiske satire, den fremragende holdindsats fra de fem skuespillere og balancen mellem det velkendte og det fornyende. Som eksempelvis Ulf Pilgaards meget roste comeback med en forfjamsket Dronning Margrethe og årets friske indslag, debutant Lise Baastrup, der over hele linjen imponerer med sin smittende energi, sin sangstemme og gode timing
.
"Skal du ind og se Cirkusrevyen? Så kan du godt begynde at glæde dig!"

Der er allerede solgt mere end 120.000 billetter til sommerens forestillinger i teltet på Bakken - men det kan nås endnu. Køb billetter på Cirkusrevyen.dk eller på telefon 39963 3802.


Hent pressemeddelelse som pdf-fil

]
Klik på billedet for at hente i høj opløsning


Det skriver anmelderne bl.a.:

Cirkusrevyen: Velkendt og overraskende på én gang
"Cirkusrevyen 2016 er fejende flot. Fremragende skuespillere, fine tekster, dygtige dansere og et velspillende orkester med en forrygende kapelmester. Mit hjerte, hvad vil du mere?"

- Hans Bjerregaard, Ekstrabladet

Ulf & Co på toppen: Årets Cirkusrevyen er en triumf
"Tradition, swing i konvolutterne, krydret humør og groft saltet satire i skøn og støj(berg)ende forening. Sådan har det været de senere år i Cirkusrevyen, og sådan er det i 2016."

- Jan Eriksen, BT

Kvalitets-revy i luksusindpakning
Visuelt har Cirkusrevyen fået et gevaldigt løft, mens indholdet fortsat er en sikker og sjov blanding af parodi og pjank. Ja, der er, hvad der skal være i en god Cirkusrevy.

- Henrik Lyding, Jyllands-Posten

Kontakt & åbningstider


Gå til Kontaktinfo
Email: info@cirkusrevyen.dk

Billetkontor: Tlf. 39 63 38 02
Alle ugens dage: kl. 12-18 - søndag lukket
Alle forestillingsdage: kl. 12-20/kl. 21

Administrationskontor - Tlf. 39 63 46 30
Hele året - hverdage kl. 12-16

Hold dig opdateret



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag med jævne
mellemrum nyheder om Cirkusrevyen, arrangementer
i teltet på Dyrehavsbakken, samt tilbud fra vores
restauranter.


Afmeld


Årets unikke GAVEIDÉ

Årets unikke GAVEIDÉ

Gavekortet til uforglemmelige oplevelser!
Valgfrit gavebeløb
Fremsendes per post i et smukt omslag, eller modtag gavekortet elektronisk til selvprint
Cirkusrevyen anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html