1170_2020top

Mød de medvirkende i Cirkusrevyen 2020



LISBET DAHL

Lisbet er Danmarks ukronede revy-dronning. Fra 1974 har hun i flere perioder været skuespiller, kunstnerisk leder og instruktør for Cirkusrevyen. Med sit komiske talent og sine evner som kunstnerisk leder har Lisbet Dahl en meget stor del af æren for, at revyen på Dyrehavsbakken er landets absolut største.

Sin debut i revysammenhænge fik Lisbet i 1972 på Rottefælden i Svendborg, og siden har hun bl.a. også medvirket i Tivolirevyen fra 1981-1984. Lisbet har desuden optrådt i adskillige musicals, eksempelvis "Chicago", og hun har spillet Sally i "Cabaret" og Edith Piaf i "Mylord". 

Også på filmlærredet har Lisbet været en flittig aktør med 30 film, heraf mange folkekomedier, bag sig. På tv har hun medvirket i en række serier, bl.a. Huset på Christianshavn, Bryggeren, Lykke og ikke mindst "Sommer", hvor hun spillede lægefruen Sophia Sommer.

I 2020 medvirker Lisbet i Cirkusrevyen for 34. gang 
- heraf som instruktør i 30 sæsoner







ULF PILGAARD

Ulf debuterede i 1963 på Allé Scenen, da han som ung teologistuderende kom med i den eksperimenterende teatergruppe, Collagetruppen. Siden opgav Ulf studierne og havde fra 1966 en lang række forskellige roller på skiftende teatre, hvor han spillede i alt fra farcer til absurd teater. Ulf er bl.a. kendt fra forestillingen "Tre som elsker hinanden", "Charleys Tante" på ABC og "Den Vægelsindede" på Det Kgl. Teater.

På film har Ulf spillet med i mere end 38 danske film, bl.a. i "Nitten Røde Roser", "Arven", "Kongekabale" og "Nattevagten" og han modtog i 1996 både en Bodil og en Robert for sin hovedrolle i filmen "Farligt venskab". 

Ulf har desuden medvirket i lang række satiriske ugerevyer; på tv bl.a. "Uha-Uha", "Hov-Hov" og "Den gode, den onde og den virkli' sjove" og i radioen "Søndags-journalen" og "Holdningsløse Tidende". Ikke mindst har revyscenen nydt godt af Ulfs talent for det barokke. Udover 39 år i Cirkusrevyen har han også optrådt i ABC Revyerne, Holstebro-revyen og Tivolirevyen.

I 2020 takker Ulf Pilgaard af efter 40 sæsoner i Cirkusrevyen



NIELS ELLEGAARD

Det var i Græsted Revyen, at Niels første gang viste sit komiske talent i 1995. Et par år efter medvirkede han i tv-julekalenderen "Den hemmelige tunnel", og i 1998 i filmen "Vil du se min smukke navle?". 

Niels blev siden uddannet skuespiller fra Café Teatret i 1983, og var herefter ansat på børneteatret Filuren i Århus i syv sæsoner. Siden kom Niels til Aarhus Teater, hvor han først spillede Antonius Hjulmager i "Den politiske Kandestøber". 

Siden blev det til mange roller på Aarhus Teater, bl.a. som Bo Gregersen i "Gregersen Sagaen" bygget på Christian Kampmanns romaner. Niels har indspillet en række film som bl.a. "Anja efter Viktor", "To ryk og en aflevering" og "Bob Bob Bølle Bob". Han har desuden medvirket i adskillige kendte tv-serier, herunder "Ørnen", "Klovn", "Lærkevej", "Norskov" og "Herrens Veje".  Gennem årene har Niels ikke mindst foldet sig ud i revysammenhænge. Siden debuten har han optrådt i Hjørring Revyen, Århus Revyen - hvor han også har fungeret som instruktør - Aalborg Vinterrevy og naturligvis i Cirkusrevyen.

Medvirker i 2020 for 13. gang i Cirkusrevyen







MILLE LEHFELDT

Mille Lehfeldt startede tidligt som skuespiller, og allerede som 14-årig blev Mille nomineret til en Bodil for sin rolle i filmen "Roser og persille".

I 2006 blev Mille uddannet fra Statens Teaterskole, men allerede otte år tidligere havde hun sin første teaterrolle i forestillingen "De Skrøbelige" på Det Kongelige Teater. Siden har hun medvirket i forestillinger på en lang række teatre. 

På tv har Mille blandt andet medvirket i "Rejseholdet", "Nikolaj og Julie", "Lærkevej" og er særligt kendt som hovedrollen Lykke i tv-serien af samme navn.

Mille Lehfeldt har de seneste år gjort sig bemærket som en del af satiregruppen PLATT-FORM, der to gange er blevet nomineret til en Reumert-pris for deres shows "Har du set min nissehue, mor?" og "En smule i overkanten". Sammen med PLATT-FORM har Mille været vært for Bodilprisen 2017 og 2018 og Årets Reumert 2018.

I 2020 får Mille revydebut, når hun medvirker i Cirkusrevyen for første gang



CARSTEN SVENDSEN

Reumert-juryen kaldte Cirkusrevyens nye mand, Carsten Svendsen, koket charmerende og forbistret øretæveindbydende, da han modtog Reumert Talentprisen i 2009. Carsten Svendsen er uddannet på Skuespillerskolen ved Odense Teater i 2006 og spillede samme år med i forestillingen "Mave Vrede". 

Efter uddannelsen tog Carsten til Nordjylland, hvor han i 10 år var tilknyttet Aalborg Teater. Her havde han roller i en lang række forestillinger, blandt andet "Natmandens datter", "Gasolin Teaterkoncert", "Nordkraft" og "Evig Ung". Carsten har desuden medvirket i forestillinger på Aarhus Teater, Vendsyssel Teater og Nørrebro Teater og senest på Det Ny Teater i København i "The Book of Mormon". 

I 2017 havde Carsten Svendsen sin revydebut i Ganløse Revyen, hvor han modtog Årets Talentpris ved både Revyernes Revy og Charlies Revy Galla. I 2019 er Carsten på plakaten i Hjørringrevyen, inden han i efteråret medvirker i forestillingen "Divaer i glas" i Glassalen.

Carsten medvirker for første gang i Cirkusrevyen



KLIK HER FOR AT KØBE BILLETTER TIL 2019 - ELLER RING PÅ 39 63 38 02

Kontakt & åbningstider


Gå til Kontaktinfo
Email: info@cirkusrevyen.dk

Billetkontor: Tlf. 39 63 38 02
Åbent hverdage kl. 12 - 16

Administrationskontor: Tlf. 39 63 46 30
Hele året - hverdage kl. 12 - 16

Medlem af RevyDanmark

Hold dig opdateret



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag med jævne mellemrum nyheder om Cirkusrevyen, arrangementer i TELTET på Bakken samt tilbud fra vores restauranter.



Cirkusrevyen anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK