Revyernes Revy blev afholdt i Cirkusrevyens telt
søndag den 14. august kl. 17.00.
Revyernes Revy er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor alle landets revyer mødes sidst på sommeren. Her præsenteres nogle af årets bedste numre fra de forskellige revyer.
Forestillingen 2016 var sammensat og produceret af Anders Lundorph samt med producenterne Michael Castenholt og Gunvor Reynberg med Benedikte Hansen som konferencier.
Arrangementet har igennem alle årene været afholdt af Skuespillerforeningen af 1879 til fordel for foreningens humanitære arbejde.
I år var det 38. gang, at forestillingen blev afviklet, og for 9. sommer i træk afholdtes arrangementet i Cirkusrevyens telt på Dyrehavsbakken.
Tak for endnu en forrygende Revyernes Revy!
Revyernes Revy 2017 afholdes søndag den 13. august kl. 17.00 i Cirkusrevyen telt - forsalget starter traditionen tro den 1. juni 2017 via Cirkusrevyens billetkontor og hjemmeside.
Fotos af fotograf Henrik Petit fra prisuddelingen 2016
FAKTA
Juryen, der består af Anne Middelboe Christensen, Henrik Lyding, Jakob Steen Olsen og Lars C. W. Wallenberg, havde foretaget 3 nomineringer og udvalgt vinderen i hver af nedenstående kategorier.
ÅRETS DIRCH - ÅRETS REVYKUNSTNER
Pernille Schrøder, Nykøbing F. Revyen
Nomineret var:
Farshad Kholghi, Kerteminderevyen
Pernille Schrøder, Nykøbing F. Revyen
Kasper Gattrup, Revyperler
Prisen sponsoreres af Billed-Bladet
ÅRETS REVYFORFATTER
Rasmus Krogsgaard - Revyperler
Nomineret var:
Vase & Fuglsang - "På Herrens Mark" - Cirkusrevyen
Rasmus Krogsgaard - "nye tekster til to revyklassikere" - Revyperler
Niels Olsen - "Halløj, der!" - Tam Tam Revyen
Prisen sponsoreres af Koda Dramatik
ÅRETS REVYKOMPONIST
Jens Krøyer, Rottefælden
Nomineret var:
Henrik "Baloo" Andersen, Hjørring Revyen
Jens Krøyer, Rottefælden
Thomas Pakula, Sønderborg Sommer Revy
Prisen sponsoreres af Koda Dramatik
ÅREST REVY
Kerteminderevyen
Nomineret var:
Hjørring Revyen
Kerteminderevyen
Sønderborg Sommer Revy
Prisen sponsoreres af Billed-Bladet