1170_2021show

Første smugkig på Cirkusrevyen 2021: Glæd dig til store oplevelser i teltet

6. maj 2021
retur
Cirkusrevyen 2021 spiller fra den 6. maj, og der er lagt op til en stor og flot finalesæson for Ulf Pilgaard, der sammen med Lisbet Dahl, Merete Mærkedahl, Niels Ellegaard, Henrik Lykkegaard og Niels Olsen indtager scenen i det grønne telt på Dyrehavsbakken.

Det kunne ikke være Ulf Pilgaards finale, hvis ikke Dronningen kiggede forbi, og det gør hun naturligvis, når Ulf Pilgaard for sidste gang i Cirkusrevyen tager regenten under kærlig behandling

"Nu er vi klar med en smuk og sjov revy, som jeg har set så meget frem til at præsentere for alle de forventningsfulde gæster, som jeg glæder mig til at se i teltet. Der har været rigeligt med emner at tage fat på. En coronakrise, der har overskygget langt det meste, men naturligvis også en masse ting, som vi på holdet har haft det sjovt med at sætte sammen til en fantastisk revy," siger instruktør Lisbet Dahl.

De første smugkig på, hvordan årets revy kommer til at se ud, er netop blevet offentliggjort, og publikum kan blandt andet glæde sig til at opleve nye versioner af statsminister Mette Frederiksen og et stort stjernecast, når blandt andre Sanne Salomonsen, Thomas Helmig og Rasmus Seebach får nyt liv af holdet bag Cirkusrevyen.

I dag torsdag den 6. maj åbner dørene til Cirkusrevyen for første gang, men det store telt på Bakken vil ikke blive fyldt helt op, som det plejer. For at sikre et trygt og godt besøg for alle gæster vil der blandet være under 2/3 kapacitet til hver forestilling, men stemningen vil fortsat være i top, og det glæder Cirkusrevyens direktør Torben Træsko Pedersen.

"Det er simpelthen så skønt, at vi endelig kan komme i gang med at spille. Det har været et underligt år med masser af usikkerhed, men vi har prøvet at være optimistiske hele vejen, og jeg kan næsten ikke vente med at høre summen fra gæsterne i teltet - og forhåbentlig også en masse grin undervejs. Det bliver en fantastisk sommer," siger Torben "Træsko" Pedersen.
 
Cirkusrevyen spiller fra den 6. maj 2021 og har premiereforestilling på søndag den 9. maj kl. 16.00.

Få det første smugkig her






Kontakt & åbningstider


Billetkontor tlf. 39 63 38 02
Mandag - fredag kl. 12.00 - 15.30


Medlem af RevyDanmark

Hold dig opdateret



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag med jævne mellemrum nyheder om Cirkusrevyen, arrangementer i TELTET på Bakken samt tilbud fra vores restauranter.