Cirkusrevyens hjemmeside er netop relanceret i nyt design og med nyt indhold. Websitet er udarbejdet i det der kaldes responsivt webdesign.
Flere bruger i dag mobilen eller tablets, når de skal på nettet, og det nye design gør, at hjemmesiden automatisk tilpasser sig den platform, som brugeren besøger siden fra. Uanset om brugeren sidder med en lille mobilskærm, en noget større tablet-skærm eller sin almindelige computerskærm, så tilpasses hjemmesiden til skærmstørrelsen.
Vi forsøger hele tiden at målrette og tilpasse vores kommunikation til vores forskellige kundegrupper, derfor har vi valgt at relancere vores hjemmeside i et format, der giver brugerne en optimal læseoplevelse og brugervenlig navigation. Den mobile udgave er opbygget som en WebApp, og er nem at manøvrere rundt i.
Det er derfor nu muligt at sikre sig de bedste billetter i Cirkusrevyen fra din smartphone.
Tidligere har det kun været muligt at betale med Visa-Dankort, men nu udvider vi mulighederne for betaling, så vi også accepterer MobilePay og MasterCard ved online betaling.