1170_2026

Mød holdet i Cirkusrevyen 2026

2. september 2025
retur

Når tæppet går for Cirkusrevyens sæson 2026, bliver det med et stærkt og alsidigt skuespillerhold, hvor både rutinerede revynavne og debutanter står klar til at underholde publikum i teltet på Bakken. Bodil Jørgensen, Niels Olsen og Mads Knarreborg vender tilbage på scenen, og denne gang får de selskab af to af landets mest markante skuespillere, Lars Mikkelsen og Johanne Louise Schmidt, der begge debuterer i Danmarks største revy.

Lars Mikkelsen ser frem til at kaste sig ud i den traditionsrige revygenre:
"Jeg har altid haft stor respekt for revyen, fordi den kombinerer politisk bid, skarp satire og et element af musikalitet, der giver den en helt særlig energi. Det er en genre, der er konstant i bevægelse, og det kræver nærvær, præcision og evnen til at være i nuet at mestre den. Jeg glæder mig meget til at være en del af holdet på Cirkusrevyen, og jeg ser frem til at skabe noget, der både er underholdende og tankevækkende. Det bliver fantastisk at arbejde med så mange dygtige folk, og jeg er spændt på at se, hvad vi kan skabe sammen," siger Lars Mikkelsen.

Johanne Louise Schmidt glæder sig til at en sommer i revyens tegn:
"Revyen er en helt særlig disciplin - både alvorlig og legende på én gang. Jeg har aldrig prøvet at lave revy før, og derfor sagde jeg ja med det samme. Jeg ser meget frem til at stå på scenen med så dygtige og erfarne kolleger - og til at møde publikum," siger Johanne Louise Schmidt.

Det er instruktør Joy Maria Frederiksen, der har sammensat Cirkusrevyens hold for 2026, og hun glæder sig til at arbejde sammen med både de nye og de garvede skuespillere:
"At få Lars Mikkelsen og Johanne Louise Schmidt med i Cirkusrevyen 2026 er en kæmpe gave. De er begge skuespillere med stor kunstnerisk integritet og en imponerende bredde - Lars med sin stærke tilstedeværelse i både internationale serier og klassisk teater, og Johanne med sin enorme spændvidde fra Det Kongelige Teater til populære tv-produktioner. De bringer en dybde og et nærvær, som jeg glæder mig til at folde ud i revyens format. Jeg tror, publikum vil opleve nye sider af dem - og det er netop det, der gør revyen så levende og overraskende," siger Joy Maria Frederiksen, der har stået i spidsen for Cirkusrevyen siden 2023.

Den musikalske del af forestillingen leveres igen i år af Joakim Pedersen og band, mens Nellie Bethels ensemble endnu engang har ansvaret for koreografien. Rikke von Qualens skræddersal står for de forrygende kostumer, og det hele bliver pakket ind i Benjamins la Cours smukke scenografi.

Cirkusrevyen har premiere torsdag den 7. maj 2026 og spiller til lørdag den 27. august 2026.

Find pressebilleder til download på www.cirkusrevyen.dk/presse 

Pressekontakt
Anne Bennike, presseansvarlig Cirkusrevyen
Tlf.: 6917 7788 eller mail: presse@cirkusrevyen.dk 


Kontakt & åbningstider


Cirkusrevyen - TELTET på Bakken
Dyrehavsbakken telt 85
2930 Klampenborg

Billetkontor tlf. 39 63 38 02

Medlem af Revy Danmark

Hold dig opdateret

 
 
NYHEDSBREVE FRA CIRKUSREVYEN
Når du tilmelder dig, får du løbende nyheder direkte fra Cirkusrevyen, spændende nyt om arrangementer i TELTET på Bakken og Korsbæk på Bakken, samt gode tilbud fra vores restauranter. Samtidig deltager du automatisk i konkurrencer med skønne præmier!





Hold dig opdateret

Hold dig opdateret


Når du tilmelder dig, får du løbende nyheder direkte fra Cirkusrevyen, spændende nyt om arrangementer i TELTET på Bakken og Korsbæk på Bakken, samt gode tilbud fra vores restauranter. Samtidig deltager du automatisk i konkurrencer med skønne præmier!


TILMELD NYHEDSBREVET