Revyernes Revy blev afholdt i Cirkusrevyens telt søndag den 13. august kl. 17.00.
Revyernes Revy er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor alle landets revyer mødes sidst på sommeren. Her præsenteres nogle af årets bedste numre fra de forskellige revyer.
Forestillingen 2017 var sammensat og produceret af Joy-Maria Frederiksen samt med producenterne Gordon Kennedy og Michael Hasselflug.
Arrangementet har igennem alle årene været afholdt af Skuespillerforeningen af 1879 til fordel for foreningens humanitære arbejde.
I år var det 39. gang, at forestillingen blev afviklet, og for 10. sommer i træk afholdtes arrangementet i Cirkusrevyens telt på Dyrehavsbakken.
Tak for endnu en forrygende Revyernes Revy!