1170_2020top

Holdet bag Cirkusrevyen 2020



DIREKTØR TORBEN "TRÆSKO" PEDERSEN

Torben 'Træsko' Pedersen overtog helt tilbage i 1985 Cirkusrevyen.

Torben "Træsko" er oprindeligt fra Gladsaxe, barn af bakkefolket og uddannet købmand. Han stod i lære i en købmandsbutik i Buddinge, og her lærte han de første grundbegreber om, hvad der skal til for at drive forretning. Det forstod han hurtigt, og da Torben Pedersen var 21 år, købte han købmandsbutikken i Buddinge. Den første forretning på Bakken blev erhvervet i 1973, og siden gik det slag i slag med flere restauranter og forlystelser.

I 1985 besluttede Torben "Træsko" - efter indgående drøftelser med sin hustru Sanne - også at købe sig ind i Cirkusrevyen, da muligheden bød sig. For "Hvorfor egentlig ikke..?". 

Hurtigt blev Torben "Træsko" Pedersen eneejer af Cirkusrevyen, og til sommer kan han fejre sin 36. sæson som direktør for Danmarks største revy. 

KAPELMESTER JAMES PRICE

Vores faste kapelmester, James, er uddannet i komposition ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Som 20-årig begyndte han som kapelmester, komponist og arrangør inden for teater, radio og tv. I 1979 debuterede James med musikken til "Den Pukkelryggede" på Folketeatret, og i 1981 blev hans operamonolog "Ved frokosten" opført på Det Kgl. Teater. 

Siden begyndte han også at lave bl.a. hørespil og parodier med sin bror, Adam Price. Dette samarbejde har gennem årene udviklet sig både til musicals og til et utal af sjove og musikalske revynumre, som ikke mindst Cirkusrevyen, men også revyerne i Aarhus, Nykøbing F, Hjørring og på Bornholm har nydt godt af.  Mange kender også James for hans gastronomiske interesse, herunder som skribent af kogebøger, engagement i restauranter og medvirken i tv-programmerne "Spise med Price" og "Price inviterer".

James er i Cirkusrevyen 2020 kapelmester for 21. gang




SCENOGRAF NIELS SECHER

Niels har arbejdet som scenograf på film, teater og i tv med flere julekalendere - og i år laver han for 8. gang scenografi til Cirkusrevyen.

Udover Cirkusrevyen har Niels også været scenograf på adskillige andre revyer, bl.a. Dragsholmrevyen, Bornholmerrevyen og revyen i Nykøbing F. 

Herudover har Niels stået for den omfattende scenografi af Korsbæk på Bakken, hvor han har sørget for, at alle rekvisitter og interiør fremstår så tro mod tv-serien som muligt.

Scenograf i Cirkusrevyen for 8. gang


KOREOGRAF RENÉ VINTHER

Koreograf René Vinther står for niende gang bag koreografien til Cirkusrevyen.

René, der tidligere i sin karriere selv har været danser i revyen, har sammensat holdet af dansere i Cirkusrevyen 2020, som præsenteres på et senere tidspunkt. 

I 2014 modtog René Vinther Årets Revypris ved Revyernes Revy. René har tidligere koreograferet bl.a. tv-produktioner, musikvideoer og flere teateropsætninger. Heriblandt Vild Med Dans, X-Factor, Shubidua - The Musical og West Side Story på Aarhus og Aalborg Teater.

Desuden har René koreograferet den portugisiske udgave af tv-programmet "So You Think You Can Dance", men i 2019 holder René Vinther sig hjemme i Danmark, hvor han både koreograferer Cirkusrevyen 2019 og Danish Design til Bellevue Teatret senere på året.

Koreograf i Cirkusrevyen for 10. gang





KOSTUMIER MICHAEL NØHR

Michael er uddannet herreskrædder fra Det Kongelige Teater og medvirker i år for første gang i produktionen af Cirkusrevyen.

Michael har tidligere stået bag kostumer til flere skuespil og musicals, blandt andet "Den Lille Havfrue" og "Saturday Night Fever". 

Michael Nøhr er også vant til at begå sig i revykostumer, da han har kreeret kostumer til Rottefælden, Odense Sommerrevy og revyerne i Esbjerg og Nykøbing F.

Kostumier i Cirkusrevyen for 3. gang

KLIK HER FOR AT KØBE BILLETTER TIL 2020 - ELLER RING PÅ 39 63 38 02

Kontakt & åbningstider


Gå til Kontaktinfo
Email: info@cirkusrevyen.dk

Billetkontor: Tlf. 39 63 38 02
Åbent hverdage kl. 12 - 16

Administrationskontor: Tlf. 39 63 46 30
Hele året - hverdage kl. 12 - 16

Medlem af RevyDanmark

Hold dig opdateret



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag med jævne mellemrum nyheder om Cirkusrevyen, arrangementer i TELTET på Bakken samt tilbud fra vores restauranter.



Cirkusrevyen anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK