Cirkusrevyen A/S er inde i rivende udvikling i disse år. Med udvidede åbningstider på Bakken og mulighed for at benytte TELTET på Bakken til arrangementer året rundt, er der store potentialer for fremtiden i underholdningsbranchen.
Vi søger derfor en produktionskoordinator, der kan indgå i ledelsen af Cirkusrevyen A/S.
Stillingen kan skræddersys efter den rette kandidat, men vi leder efter en person, der har:
- Et godt branchekendskab fra underholdningsbranchen, fx teater og show
- Et strategisk overblik
- Gode kommunikationsevner
- Et stort netværk, gerne fra branchen
- Lyst til at være blæksprutte på en arbejdsplads, hvor vi alle hjælper hinanden, uanset jobfunktion
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet kunne bestå af:
- Strategisk kommunikation om Cirkusrevyen og TELTET på Bakken
- Salg og koordination af nye arrangementer i teltet og kontakt til samarbejdspartnere
- Koordination af produktioner i teltet, især i forbindelse med Cirkusrevyen
- Medarbejderhåndtering i Cirkusrevyen, vores forlystelser i STP Bakken og restauranterne i Korsbæk på Bakken.
- Evt. regnskabshåndtering
Dine kvalifikationer:
- Du er udadvendt og serviceminded, men udstråler samtidig autoritet. Du behersker den udadvendte rolle og formår at skabe en god stemning blandt dine kolleger og samarbejdspartnere
- Du evner at motivere medarbejderne ved et positivt arbejdsmiljø og at skabe et godt sammenhold
- Du arbejder struktureret, er detaljeorienteret, en organisatorisk sans og sætter en ære i at få alle ender til at mødes, så dine opgaver afleveres og afsluttes
- Du er en "holdspiller", men kan tænke selvstændigt og har overblik - også i hektiske situationer
- Du tilfører vores virksomhed ny inspiration og medvirker til, til stadighed at højne kvaliteten
Til gengæld lover vi på årsbasis et job i et hyggeligt, dynamisk og til tider også hektisk miljø med gode arbejdsvilkår.
Vi afholder samtaler løbende, og vi ansætter, når den rigtige kandidat med den rette kemi er fundet.
Tiltrædelse: Efter nærmere aftale
Løn: Efter kvalifikationer
Ansøgning sendes til: Salgs- og marketingschef Linda Pedersen
Overskrift: Produktionskoordinator
Ansøgningsfrist: Vi afholder samtaler løbende, og vi ansætter, når den rigtige kandidat med den rette kemi er fundet.
Yderligere oplysning kan indhentes fra Linda Pedersen på
linda@cirkusrevyen.dk.
Se mere på
www.cirkusrevyen.dk,
www.teltet-bakken.dk og på
www.korsbæk-bakken.dk Hvem er vi?Vi er en familiedrevet virksomhed, der i forlystelsesparken Dyrehavsbakken, Nord for København, ejer og driver Korsbæk på Bakken med 5 restaurationer, 1 beværtning og flere butikker samt Cirkusrevyen. Desuden er vi indehavere af 3 spil, 9 kørende forlystelser og yderligere 2 beværtninger på Bakken.
Vi arbejder hele tiden på at udvikle og forny vores forretninger under skyldig hensyntagen til Dyrehavens og Bakkens specielle miljø samt Matador-universet.
Vi deltager selv i den daglige drift og ledelsen af virksomheden og søger her at skabe et dynamisk og hyggeligt arbejdsmiljø med henblik på at motivere alle vores mange såvel sæson- som helårs-ansatte medarbejdere. Vi har en uformel omgangstone, hvor det naturlige engagement er en selvfølge.